Sans for livskvalitet

Booking

Luk

Hotel Arnbjerg

Logi og gastronomi i Vardes gamle park

Hotel ArnbjergArnbjerg Allé 2
6800 Varde
Tel.: 75211100
arnbjerg@krohotel.dk
Hjemmeside

Kort

Hotel Arnbjerg er beliggende i Varde. Hvis vi går langt nok tilbage i historien, lå Arnbjerg med sine 13 meter højt hævet over Varde Å, og derfor er der ikke noget at sige til, at den tyske feltherre Wallensteins soldater under Trediveårskrigen i 1627 anlagde en skanse på bakken, fordi de herfra kunne beherske byen, som var en livlig handelsplads med skibstrafik på åen og videre ud i Nordsøen.

Det var på dette sted, byrådet lod opføre Arnbjerg Pavillonen i 1889, fordi man ville forsøge at undgå, at vardenserne tog til Esbjerg for at more sig! Området blev til en offentlig park, og faktisk har byens befolkning lige siden flittigt benyttet dette åndehul som et naturligt samlingspunkt. Her er udover parken nu både museum, mindelund og friluftsscene samt Varde Miniby.

I 1989 blev der tilføjet en værelseslænge, og pavillonen blev til Hotel Arnbjerg, hvis gæster nu kan nyde den herlige udsigt over parken samtidig med at hotellet ligger tæt på byens butikker og med kun en halv times tid i bil til Vesterhavet. Hotellet er for nylig blevet renoveret med respekt for den gamle pavillonstil, og når man har nydt lækkerierne i Brasseriet, kan man slå sig ned på den store udsigtsterrasse eller gå en tur i parken. På smørrebrødssedlen finder man selvfølgelig bakskuld med remoulade og rugbrød, og om aftenen er der en 6-retters gourmetmenu.

Værd at vide
Alle Hotel Arnbjergs værelser er for nylig renoveret og har udsigt over den skønne park. Trådløst internet overalt på hotellet. Weekendophold og golfophold (9 golfbaner i de nærmeste omgivelser). Gode og store konferencefaciliteter samt flere forskellige selskabslokaler, der egner sig både til en lille intim sammenkomst eller til gallafester med plads til 600 personer. Pavillonen er med plads til 100 personer ideel til bryllupper.

30 værelser med bad eller douche.
værelser med mulighed for ekstra opredning.
30 røgfrie værelser.
Restaurant i huset. Det varme køkken lukker kl. 21:00.
Der er aftener med dans og musik. Lejlighedsvis
Nærmeste vej/rute Ribevej
Afstanden til den nærmeste lufthavn er: 16 km
Afstanden til den nærmeste togstation er: 800 m
Afstanden til den nærmeste adgang til offentlige busser er: 800 m
Afstanden til den nærmeste badestrand er: 15 km
Afstanden til den nærmeste mulighed for fiskeri er: 0 m
Afstanden til den nærmeste golfbane er: 2 km
Der er internetadgang på værelserne.

Find Kro eller Hotel

Få fantastiske tilbud på mail