Sans for livskvalitet

Booking

Luk

Hotel Falster

Her føler man sig hjemme på Sydhavsøerne

Hotel FalsterSkovalleen
4800 Falster
Tel.: 54859393
falster@krohotel.dk
Hjemmeside

VærterTina V. Jensen

Kort

Hotel Falster ligger i Nykøbing, der er hovedbyen på Falster, grundlagt helt tilbage i slutningen af 1100-tallet i forbindelse med etableringen af Nykøbing Slot. Slottet kom især til at tjene som enkesæde for dronninger, som så at sige var blevet overflødige i København. En af dem var Christian 4.s mor, Sofie af Mecklenburg, som regerede over Lolland-Falster, indtil hun døde i 1631. Christian 5.s hustru Charlotte Amalie kom til at sidde på Nykøbing Slot som enke i 15 år, og i 1716 gæstede den russiske zar Peter den Store slottet, men han ville nu hellere spise på kroen!

270 år efter zarens besøg i byen fik Nykøbing sit nye hotel, Hotel Falster, der siden starten har været familiedrevet. Det betyder, at gæsterne ikke blot føler sig velkomne; de føler sig hjemme, uanset om de kommer for at bo, spise eller holde møde. Hotellets mål er simpelthen, at gæsterne skal føle, at hotellet er deres andet hjem. Den følelse, som hverken mursten eller menukort kan skabe, men det er først og fremmest medarbejderne, der skaber den uhøjtidelige og afslappede atmosfære, som hotellet værner om.

Hotellets à la carte-restaurant Parasollen er den perfekte ramme om både en travl forretningsmiddag og en hyggelig familiemiddag. Køkkenet er dansk/fransk.

Hotel Falster er et oplagt udgangspunkt for en cykelferie på Sydhavsøerne. Det relativt flade landskab gør det til et ideelt område at cykle i, og man er hele tiden tæt på vandet og kan opleve den fascinerende mosaik af vand og land i blå og grønne farvenuancer. I juni august revyophold med Nykøbing F. -revyen.

Værd at vide
Hotel Falster har 68 moderne værelser, alle med bad, toilet og farve-tv. Flere af værelserne er handicapvenligt indrettet, og i den ene værelsesfløj findes kun røgfri og allergivenlige værelser. Møde- og selskabslokaler med plads til op til 200 personer på hotellet og 600 personer på Nykøbing Teater. Et konferencearrangement kan krydres med en middag fra hotellet, der serveres i Middelaldercentret eller med et teambuildingarrangement i Nykøbing F. Zoo. Ligesom vi tilbyder revyophold & showophold med Nykøbing Teater, weekend ophold & miniferie. Golfferie med udgangspunkt i de 6 golfbaner, som ligger inden for en radius på 50 km.

68 værelser med bad eller douche.
værelser med mulighed for ekstra opredning.
værelser med mulighed for to ekstra opredninger.
15 røgfrie værelser.
Restaurant i huset. Det varme køkken lukker kl. 22:00.
Der er, hvis I aftaler det med os, mulighed for at medbringe hund. Det koster kr. 40,-/døgn
Handikapvenligt for kørestolsbrugere med ledsager. Oplys det venligst ved reservation, hvis du ønsker et handikapvenligt værelse.
Vi har den grønne nøgle, der er turismens internationale miljømærke.

Det er din garanti for, at vi tager hensyn til miljøet.
Nærmeste vej/rute E55
Afstanden til den nærmeste lufthavn er: 120 km
Afstanden til den nærmeste togstation er: 1 km
Afstanden til den nærmeste adgang til offentlige busser er: 200 m
Afstanden til den nærmeste badestrand er: 12 km
Afstanden til den nærmeste mulighed for fiskeri er: 3 km
Afstanden til den nærmeste golfbane er: 3 km
Der er internetadgang på værelserne.

Find Kro eller Hotel

Få fantastiske tilbud på mail