Hvordan optjener man årsbonus?

Hos Small Danish Hotels tilbyder vi firmaaftaler, som nemt givet overblik over virksomhedens hotelovernatninger og mulighed for at optjene årsbonus. Årsbonus er baseret på årets omsætning – jo større omsætning, jo højere bonus.

Hvad tæller med i årsbonus til firmaet?

Køb direkte via Small Danish Hotels eller medlemshotellerne, der foretages af virksomhedens medarbejdere, som er tilmeldt gæsteklubben Benefits, tæller med til virksomhedens samlede køb. Købet skal registreres på medarbejdernes værelsesregning for at tælle med. Hos Small Danish Hotels er det den samlede omsætning, der tæller - det vil sige hele værelsesregningen inkl. restaurant og andre køb tilskrevet værelset.

Bemærk, at vores partnerhoteller ikke er en del af vores firmaaftalekoncept (markeret med SDH Partner hotel på smalldanishhotels.dk).

Hvis en virksomhed har selvstændige rabataftaler med enkelte hoteller eller kroer i SDH, så indgår dette køb i beregningen af det samlede køb, men der beregnes ikke bonus af det beløb, der er købt for, hvor der allerede er givet selvstændig rabat ved købet.

Vores system registrerer automatisk alle ophold, der bookes med de tilknyttede e-mailadresser, og de tæller derfor som omsætning på jeres firmaaftale. Når bonusmålet passeres, kommer der en kontant bonus tilbage til firmaet hvert år i januar.

Hvordan tilknyttes flere medarbejdere til firmaaftalen?

Når den ansvarlige for firmaaftaler er logget ind på firmaaftalen, er det til enhver tid muligt at tilknytte flere medarbejdere. Det er vigtigt, at alle relevante medarbejdere er tilknyttet til aftalen.

Får medarbejderne stadig Benefits-point, når vi har en firmaaftale?

Ja, de tilknyttede medarbejdere får fortsat Benefits-point, såfremt de er medlem af Benefits. Fordelen ved en firmaaftale er, at firmaet ved siden af også kan optjene til årsbonus.

Hvornår udbetales firmaets årsbonus?

Årets bonus beregnes for perioden 1. januar til og med 31. december, og udbetales senest 31. januar efter optjeningsåret er slut.

Kan man få faktura tilsendt i stedet for at betale på hotellet?

Hvis man ønsker at modtage faktura i stedet for at betale på hotellet ved afrejse, da kan dette kun ske efter aftale med det pågældende hotel.

Hvordan laver vi bookinger, når vi har en firmaaftale?

I skal booke direkte på hotellet (website, mail eller telefon) eller via Small Danish Hotels (website, mail eller telefon) for at bookingen tæller med i den samlede omsætning, som danner grundlag for jeres årsbonus. Dvs. I kan ikke foretage bookinger via tredjepart (som eksempelvis erhvervsrejsebureauer og onlineportaler) og samtidig optjene til årsbonus.