- Forside
- Slotte Herregaarde
- Hindsgavl Slot
Andre muligheder
Attraktioner i nærheden
Hindsgavl Slot
I en anden verden og en anden tid ved Lillebælt
Kort
Det er svært ikke at blive betaget, når man færdes på og ved Hindsgavl Slot ved den fynske lillebæltkyst. Allerede når man kører ned ad slotsalleen, får man fornemmelsen af, at man er på vej ind i en anden verden og en anden tid. Selveste H. C. Andersen mente, at udsigten var den smukkeste på Fyn og han overdriver ikke: Haven og parken er enestående med lysthusene, vandløbene, bassinerne og Lillebælt i baggrunden, og nærmeste nabo er Naturparken Hindsgavl Dyrehave med dåvildt og krondyr.
Helt tilbage i 1200-tallet byggede kongen en borg her, og borgen og det senere slot har dannet rammen om flere store begivenheder i Danmarkshistorien. Således var det på Hindsgavl Slot, at kong Frederik 6. i 1814 underskrev den fredsaftale, som betød, at Danmark måtte give afkald på Norge.
Hindsgavl Slot renoveres løbende, og senest er der bygget ny à la carte-restaurant, bar og reception. Samtidig er den gamle kostald og svinestald er renoveret og rummer nu 5 nye lokaler og 23 værelser. Restauranten hedder for resten Den Hvide Dame og er opkaldt efter slottets absolut venligtsindede genfærd. Køkkenets kulinariske oplevelser er værd at køre langt efter, og til hver af årets måneder fremstiller de 17 mand i køkkenet og slottets egen konditor en slotsmenu, der er baseret på friske og aktuelle råvarer. Når årstiden gør det muligt, forsyner slottets egen køkken- og krydderurtehave kokkene med frisk frugt, grønsager og krydderurter.
Hindsgavl Slot er i dag en enestående kombination af et klassisk slot, et moderne hotel med fine konferencefaciliteter og elegante værelser samt et spændende og nuanceret dansk slotskøkken. Fester kan afholdes i de historiske stuer, i de smukt renoverede staldbygninger, i laden eller udendørs i telt i slotsparken.
Værd at vide
Hindsgavl Slot disponerer over i alt 117 værelser i fem kategorier. Hovedparten er renoveret i slotsstil, mens de øvrige værelser er nyrenoverede og befinder sig i den gamle kostald og svinestald , hvor der hersker en nærmest poetisk klosterstemning. Selskaber, konferencer, weekendophold, slotsweekend og luksus slotsweekend og miniferie.
117 værelser med bad eller douche.
værelser med mulighed for ekstra opredning.
værelser med mulighed for to ekstra opredninger.
106 røgfrie værelser.
Restaurant i huset. Det varme køkken lukker kl. 21:30.
Nærmeste vej/rute 58
Afstanden til den nærmeste lufthavn er: 45 km
Afstanden til den nærmeste togstation er: 3 km
Afstanden til den nærmeste adgang til offentlige busser er: 1 km
Afstanden til den nærmeste badestrand er: 0 m
Afstanden til den nærmeste mulighed for fiskeri er: 0 m
Afstanden til den nærmeste golfbane er: 4 km
Der er internetadgang på værelserne.
